På Blå Kors Skannerup ønsker vi at hjælpe med alle dele af livet. Både krop og sind tager skade af et langt misbrug - derfor skal hjælpen også tilgodese hele mennesket.
Har du drukket i så mange år, at det er begyndt at gå ud over dit helbred, dit humør og antallet af venner? Så er det måske på tide, at du får hjælp til forandringer i dit liv.
Alkoholmisbrug gennem flere år er som regel hovedårsagen til et ophold på Blå Kors i Skannerup. Vi kan modtage beboere i kortere perioder for f.eks. udredning og/eller stabilisering.